Planlagte rejser i 2024

Uge 21    Halkidiki Grækenland Nordøst (Venteliste)

Uge 22    Halkidiki Grækenland Nordøst

Uge 37    Kreta

Uge 38    Kreta

Uge 40    Cypern  (Venteliste)

Uge 41    Cypern  (Venteliste)

Uge 45    Gran Canaria (Venteliste)

I Aktive Vandrere kan man forhåndsreservere et værelse, og når så program og pris bliver klar, så bliver det udsendt til alle, som har forhåndsreserveret. Herefter har dem, som har forhåndsreserveret 5 dage til at give endelig tilmelding. Hvis der herefter er ledige værelser bliver de givet fri til alle andre via facebook, mails og hjemmesiden.

 Programmer og priser på rejserne kommer herunder efterhånden som de bliver klar.

 

 

Halkidiki i nordøst Grækenland. Uge 21 og 22.  Vi rejser med Primotours.

Rejse uge 21  Prisen er kr. 6.995,- pr. person i delt dobbeltværelse.

Rejse uge 22  Prisen er kr. 6.995,- pr. person i delt dobbeltværelse.

Tillæg for enkeltværelse Prisen er kr: 2.000,- (begrænset antald enkeltværelser)

Tillæg for havudsigt er kr: 500,-

Depositum: kr.: 2.000,-

Dag 1 Mandag: Rejsedag I løbet af eftermiddagen flyver vi fra Billund Lufthavn til Halkidiki, og det tager ca. 3 timer. I lufthavnen ved Thessaloniki tager de danske rejseledere imod jer og følger med i bussen på turen til hotel Akrathos på halvøen Athos. Der er 110 km til hotellet og busturen tager ca. 2 timer.

Dag 2 Tirsdag: Lokaltur Kort tur ca. 9 km ca. 3 timer Lang tur ca. 13 km ca. 4,5 timer Afgang fra Hotellet for alle kl. 9.00. Begge ture går op i bakkerne bag hotellet. (200 m oh) Heroppe er der nogle fantastiske udsigter over de Ægæiske hav. Kort tur går en kortere vej ned til turistbyen Ouranoupolis, hvor der er cafestop. Lang tur tager en længere tur i bakkerne inden de kommer ned til cafestop i Ouranoupolis. Begge hold går langs vejen de sidste 3 km tilbage til hotellet. Alle er hjemme, så de kan nå frokosten på hotellet. Der er mulighed for at tage taxi hjem fra byen. (egenbetaling) Briefing kl. 18.45.

Dag 3 Onsdag: Skovvandring ved Stratoni. Kort tur ca. 9 km (Ca. 3 timer) Lang tur ca. 14 km ca. 4,5 timer. Afgang i bus fra Hotellet for alle kl. 9.00. Vi kører ca. 30 km nordpå langs kysten og alle står af bussen ved Elin tankstationen i Stratoni. De første 3 km er ens for begge ture. Herefter går kort tur op gennem den flotte pinjeskov og når toppen i ca. 185 m oh. Så går det nedad mod byen igen. Lang tur har et par km, hvor det går ned mod en lille flod, og så skal vi op igen til toppen, hvor vi kommer ind på ruten, som kort tur har gået. På begge ruter er der 100vis af bistader i alle mulige forskellige farver. På begge ruter går vi næsten hele tiden på gode skovveje. Der er gode udsigter ud over havet mod nord og op mod de skovklædte bjerge mod vest og syd. Bussen henter os kl. 14.30 Briefing kl. 18.45

Dag 4 Torsdag: Fællestur på øen Ammouliani. 8 km. Afgang i bus fra Hotellet for alle kl. 9.00. Vi kører 4 km til færgelejet Tripiti Port. Herfra sejler vi over til øen Ammouliani (Ca. 20 min). Dagens vandretur starter med en stigning op til en udsigt, hvorfra vi kan se hele øen rundt. Herefter går det nedad, forbi køkkenhaver og oliventræer. Vi kommer ned til Alikes Beach, hvor der er cafestop. Vi kommer gennem beboelsesområder med mange forskellige frugttræer og planter. Lige før havnen kommer vi forbi øens største sø, som til tider er tørlagt. Vi tager med færgen tilbage til fastlandet, hvor bussen venter på os. Der er frokost hjemme på hotellet. Der er briefing kl. 18.45.

Dag 5 Fredag: Fridag. Der er mulighed for at tage med Primo tours på en af deres udflugter. Der er ikke briefing på fridagen.

Dag 6 Lørdag: Munkefilm og vandretur Kort tur på ca. 10 km ca. 3 timer. Lang tur på 15 km ca. 4,5 timer. Alle har afgang fra hotellet i bus kl. 9.00. Der er ca. 20 minutters buskørsel til Aristoteles kommunale kulturcenter i Ierissos. Her skal vi se en meget interessant 3D film kl. 9.30 om klosterlivet på Athos halvøen. Der er mange optagelser fra de 20 klostre og 3000 munke, som bor der. Der er også en spændende maleriudstilling af klostrene. I kælderen er der en flot udstilling om livet i Ierissos for 100 år siden. Kl. 10.30 tager kort tur bussen tilbage til Nea Roda, hvor der er cafestop, og herfra går turen forbi havnen og ud gennem dyrkede marker. Der er overalt fantastisk flotte udsigter over havene til begge sider af halvøen. Kort tur er hjemme på hotellet til frokosten. Lang tur går fra Kulturcentret ud af byen og på små veje til Nea Roda, hvor der er frokost (madpakke) på amfiteatret. Herfra følger vi ruten, som kort rute har taget hjem. Der er briefing kl. 18.45.

Dag 7 Søndag: Kør ud og gå hjem fra Koumitsa Beach. Kort tur ca. 8 km (Ca. 3,5 timer) Lang tur ca. 12 km ca. 4,5 timer. Alle har afgang fra hotellet i bus kl. 9.00, og så går turen tværs over halvøen til nordøstkysten. Der er ca. 12 km i bus. Alle står af bussen ved Koumitsa Beach. Den første km er ens for begge ture. Kort tur går derefter op i bakkerne og har rigtig meget flot natur og mange flotte udsigter. Fra midten af halvøen går det nedad igen, og herfra kan det Ægæiske hav ses på begge sider af halvøen. Lang tur fortsætter langs stranden en km mere inden går ind i på halvøen. De første 5 km er på fladt terræn, herefter går det op i bakkerne, og efter få km kommer vi op til de flotte udsigter, hvor kort tur har gået. Alle er hjemme, så de kan nå frokosten. Der er briefing kl. 18.45

Dag 8 Mandag: Hjemrejse. Der er hjemrejse hen på eftermiddagen.

Ret til ændringer forbeholdes. 

Kreta. Uge 37 & 38.  Vi rejser med Primotours.

Rejse uge 37 Prisen er kr. 8.400,- pr. person i delt dobbeltværelse.

Rejse uge 38 Prisen er kr. 8.400,- pr. person i delt dobbeltværelse.

Tillæg for enkeltværelse Prisen er kr: 2.500,- (begrænset antald enkeltværelser)

Depositum: kr.: 2.000,-

Tillæg for energiforsikring kr: 149

Tillæg for afbestillingsforsikring er kr: 399

Tillæg for årsrejseforsikring under 70 år er kr: 344

Tillæg for årsrejseforsikring over 70 år er kr: 476

Program Kreta maj 2023


Dag 1. Afrejsedag søndag:

Eftermiddagsafgang fra Billund. Vi flyver til Chania på Vestkreta, hvor de danske rejseledere fra Primo Tours møder os og følger med  til hotellet Galini Sea View i Káto Stalós  ved Agia Marina, ca. 45 min. kørsel fra lufthavnen.

 

Dag 2. Mandag: Bytur til Chania.

Kl. 9.00 starter vi med en kort morgenbriefing ved receptionen.

Kort tur ca. 9 km, Lang tur ca. 13 km

Begge ture starter fra Hotellet kl. 9.00 og går ind til Chania langs kysten. Turen er både på stranden i bakkerne og på vejen.  Når vi kommer ind til byen er der fri, og I skal selv tage lokalbussen hjem (egenbetaling omkring 2€) evt. sammen med Hanne og Knud kl. ca. 13.30. Briefing kl. 18.45.

 

Dag 3. Tirsdag: Fællestur til Imbros kløften

Turen er ca. 8 km. Ca. 4,5 timer.

Afgang med bus for alle fra hotellet kl. 8.30, og så er der godt 60 km (ca. 1,5t) ud til kløften på sydkysten. Busturen går om på den anden side af ”De hvide Bjerge”, og det er nogle utrolig flotte landskaber med udsigt ud over den frodige Askefou højslette. Turen i Imbros kløften starter ca. 780 m.o.h. og slutter i ca. 160 m.o.h. Når sneen smelter i det tidlige forår er der vand i kløften,

men den bliver hurtig tørlagt, og kan bruges til vandring. Kløften er varierende med mange fyrretræer, stejle høje bjergvægge og en rimelig god sti, med mange sten. Der er også mulighed for at se et par geder på bjergsiderne. Omkring halvvejs breder kløften sig lidt ud og her er der måske en lille rasteplads hvor æselambulancen holder til. Når vi er på vej hjem i bussen, er der flotte udsigter over det Libyske hav. Selv om det er fællestur, så er der mulighed for en lidt lettere tur, fordi der er rigtig mange sten på ruten, og så går det nedad hele vejen. Dem der vil have hele turen ned, står af bussen sammen med Knud lige

syd for landsbyen Imbros, og så går vi ned i kløften. Det korte hold kører ned til bunden, og så går de en tur op i kløften og tilbage igen.

Briefing kl. 18.45.

 

Dag 4 Onsdag: Lokaltur

Kort tur ca. 10 km ca. 3 timer. Lang tur ca. 14 km ca. 4,5 timer

Afgang  fra hotellet for alle kl. 9.00. Begge ture går op i bakkerne bag byen. Et sted på turen er der cafestop for begge hold. De første 9 km er samme rute for begge hold. Begge hold skal en tur op i bjergene (ca. 220 m o.h.), og heroppe er der fantastiske udsigter ud over det Kretenske hav.  Kort hold tager taxa hjem og langt hold går helt hjem. Briefing kl. 18.45.

 

Dag 5 Torsdag: Fridag.

Måske en udflugt med Primo Tours  eller en tur i Samariakløften med et lokalt firma?

Der er ikke briefing på fridagen.

 

Dag 6 Fredag: Ture på Rodopós halvøen.

Kort tur på ca. 9 km ca. 3 timer. Lang tur på 14 km ca. 4,5 timer.

Alle har afgang fra hotellet i bus kl. 9.00. Der er ca. 30 minutters buskørsel vestpå ud til Kolimbari. Lang tur står af ved havnen, og går nordpå ud af den lille kystvej. Kort tur kører et par km længere ud af kystvejen og står af bussen. De første km går opad til ca. 200 m højde, og der er fantastiske flotte udsigter over det Kretenske hav. Der er en lille cafe på ruten, og vi håber, at den har åben . På turen kommer vi forbi et større gammelt kloster (Gonia Odigitria) og et Orthodoks akademi. Efter nogle km på en stille asfaltvej tager lang tur en omvej ud i bjergene, og kort tur tager en genvej gennem bjergene ned til byen, hvor bussen henter alle.

Der er briefing kl. 18.45.

 

Dag 7 Lørdag: Kør ud og gå/kør hjem

Kort tur ca. 10 km ca. 3,5 timer. Lang tur ca. 16 km ca. 5 timer.

Alle har afgang fra hotellet i bus kl. 9.00. Vi kører til Landsbyen Kufós. Begge ruter er ens de første 10 km. Turen går turen igennem oliven- og citrusmarker op til 200 m over haver. Efter 6 km kommer vi gennem en lille landsby Vrises, hvor der er mulighed for cafestop. Vi fortsætter gennem det flotte landskab ned til byen og her holder kort hold ved Primotours kontor. Langt hold forsætter til hovedgaden og derefter gennem den højere del af byen og går helt hjem.  Der er briefing kl. 18.45

 

Dag 8 Søndag: Hjemrejsedag sidst på dagen

Der er mulighed for et par ekstra vandreture eller en tur med de lokale turisttog først på dagen.

Ret til ændringer forbeholdes. Knud og Hanne Andersen

 

Cypern uge 40 - 41-2024.   Vi rejser med Aarhus Charter

Rejse uge 40 Prisen er kr. 7.600,- pr. person i delt dobbeltværelse med halvpension.

Rejse uge 41 Prisen er kr. 7.600,- pr. person i delt dobbeltværelse med halvpension.

Tillæg for all inklusive er kr. 1.200 

Tillæg for enkeltværelse Prisen er kr: 1.700,- (begrænset antald enkeltværelser)

Tillæg for havusigt er kr: 300,-

Tillæg for energiforsikring kr: 149

Tillæg for afbestillingsforsikring er kr: 399

Tillæg for årsrejseforsikring under 70 år er kr: 344

Tillæg for årsrejseforsikring over 70 år er kr: 476

Depositum: kr.: 2.000,-

 På denne vandrerejse har vi base nær Pafos der i 2017, ligesom Aarhus, var udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad. Glæd dig til den cypriotiske mad og vin, der er af god kvalitet, maden er inspireret af det græske køkken, påført et twist af specielle krydderier, og øen har en lang tradition for vinproduktion.

Afrodite, den græske gudinde for kærlighed, er født på Cypern, hvor hun ifølge sagnet, blev født af havets skum og båret i land på en muslingeskal lidt sydøst for Pafos. Hendes tilnavn Kypris har givet øen sit navn.

Klimaet på Cypern er året rundt pragtfuldt, og øen er rig på muligheder. Pafos er Cyperns gamle romerske hovedstad, og derfor findes her mange af øens historiske mindesmærker, hvilket har medført en placering på UNESCOs Verdensarvsliste.

Dag 1: (Lørdag 08. oktober)                                                                                                                                                                                   Vi flyver fra Aarhus Lufthavn lørdag morgen. Gratis parkering. Ved ankomst til Pafos Lufthavn vil de danske rejseledere fra Aarhus Charter møde os og følge med til det dejlige Queens Bay Hotel hvor vi skal vi bo hele ugen. Opholdet er med halvpension.              Se mere her: https://www.aarhuscharter.dk/rejsemaal/cypern-pafos/pafos/queens-bay

Dag 2: Lokale ture (Søndag)                                                                                                                                                                                      Start kl. 9.00. Kort tur 8-9 km: (ca. 3 timer). Lang tur 13-14 km: (ca. 5 timer) Ved begge ture kommer vi ned til stranden Coral Beach og rundt i området, og vi får et overblik over afstande til supermarkedet og den nærmeste lille by. Der bliver tid til en pause på en cafe. Dagen er særdeles egnet til sandaler. Briefing kl. 18.45.  

Dag 3: Avakas Slugten. (mandag). Fællestur ca. 8 km. Busafgang kl. 9.00. Vi kører ca. 10 km nordpå langs kysten, hvor der flere steder er rigtig flotte udsigter. Alle står af bussen ved Namos Restaurant i Pegeias , og så går vi af små, støvede grusveje til P-pladsen ved slugten Avakas. Her kommer vi ind på en rigtig flot, smal sti i slugten, som bliver mere snæver jo længere vi kommer frem. På et tidspunkt kun 3 m bred. Når vi kommer lidt ind i slugten, vender vi og går samme vej tilbage. Der er ca. 1,5 km hver vej ind i slugten. Herefter går vi til Taverna Akamas og holder pause inden vi går de sidste 2 km op til bussen, som henter os kl. 13.15. Briefing kl. 18.45

Dag 4: Ture til Pano Panagia (Tirsdag)                                                                                                                                                          Busafgang kl. 9.00. Kort tur ca. 8 km (3-3½ time). Lang tur ca. 13 km (4-4½ time). Vi kører ca. 30 km nordpå til en lille bjergby Pano Panagia, der ligger ved foden af Troodos bjergene. Begge hold står af ved den først cafe i byen. Den første del af turen er ens for begge hold, og så får lang tur en sløjfe længere ude. De første 3 km går opad og opad på grusveje mellem vinmarkerne og udsigterne bliver bedre og bedre. Vi møder en udkigspost for brandvæsenet samt et lille kapel. De sidste km går det mest nedad og turen slutter ved en lille cafe. Den lange tur skal lige en tur op over bjergkammen, og så får vi udsigten ud over dalen og mod skovene oppe i bjergene. Vi ser ud over marker på terrasser med forskellige frugttræer inden vi kommer ind på den rute, hvor kort tur har gået. Der er nogle fantastiske udsigter på begge ture. Bussen henter begge hold ved cafeen kl. 15.00, hvor vi stod af. Briefing kl. 18.45

Dag 5: Fridag (Onsdag) - Ingen briefing i dag

Dag 6: Troodos (Torsdag)                                                                                                                                                                                 Busafgang kl. 8.00. Kort tur ca. 9 km (3-3½ time). Lang tur ca. 14 km (4½ time) Begge ture er rundture som går rundt om Cyperns højeste bjerg Cinistra med højeste punkt, Olympos på 1952 m. Begge ruter er rimelig flade på anlagte stier, og der er mange fantastiske udsigter. Lang tur står af bussen i Troodos by og går i højden 1700-1750 m rundt om bjerget. Vi kommer bl.a. forbi en nedlagt chrom mine og et 800 år gammelt træ (Foetid Juniper). Kort tur står af bussen på sidste P-plads før toppen og går i højden 1800-1850 m rundt om bjerget. Vi kommer bl.a. forbi to ca. 500 år gamle Black Pine træer og mange andre interessante vækster. De sidste 2 km går på asfaltvej fra P-pladsen og ned til byen. Begge ruter slutter i Troodos by, hvor bussen henter os kl. 15.00. Briefing kl. 18.45

Dag 7: Afrodites bad (Fredag)                                                                                                                                                                            Kort tur ca. 6-7 km (ca. 3 timer). Lang tur ca. 11 km ( ca. 4 timer). Alle står af bussen på P-pladsen ved Afrodites bad. Kort tur går ud til den blå lagune, hvor der hele vejen er flot udsigt ud over havet. Turen går samme vej tilbage, og nu er der en lille tur ind til Afrodites bad der ligger i en hyggelig botaniske have. Lang tur går et par km ud af samme rute som kort hold, og så går det op af bjerget til toppen i højden 370 m o.h. Herefter går det både op og ned på anlagte stier og grusveje. En del af ruten hedder Afrodites trail og en anden del hedder Adonis trail. Undervejs flotte udsigter over Akamas halvøen og middelhavet. Bussen henter os på P-pladsen ved Afrodites bad kl. 14.30. Briefing kl. 18.45

Dag 8: Hjemrejse til Aarhus. (Lørdag)                                                                                                                                                                    Afrejse lørdag formiddag.

 

Ret til ændringer forbeholdes.          

 

Gran Canaria uge 45-2024. Vi rejser med Spies.


 Prisen er kr. 7.600,- pr. person i delt dobbeltværelse med halvpension.


Tillæg for enkeltværelse Prisen er kr: 2.100,- (begrænset antald enkeltværelser)

Tillæg for 2-værelses lejlighed pr. person kr: 700,-

Tillæg for afbestillingsforsikring er kr: 399,-

Tillæg for årsrejseforsikring er kr: 350,-

Depositum: kr.: 1.500,-


Dag 1: Rejsedag med afrejse fra Billund Ankomst til hotellet i Maspalomas.


Dag 2: Lokalture Kort tur ca. 10 km: Start kl. 9.00. (ca. 3 timer) (Mulig egenbetaling til taxa eller bus de sidst km hjem) hvis turen er for lang. Lang tur ca. 15 km: Start kl. 9.00. (ca. 5 timer) Ved begge ture kommer vi rundt i byen og får et overblik over afstande til byen og stranden. Der bliver også tid til en pause på en cafe, og så skal vi se ud over ørkenen, og gå en lille tur ud over ørkenen med de store sanddyner. Dagen er særdeles egnet til sandaler.


Dag 3: Fællestur fra Llanos de la Pez til Crus de Tejeda

Fællestur ca 7,5 km (Vandring ca 3,5 timer + 3,5 timer transport.

Busafgang fra hotellet kl. 9.00 til bjergene, hvor alle står af og går i og langs de millioner år gamle vulkankrater. Der er ofte god udsigt til Roque Nublo. Vi går fra 1.700 til 1.500 me højde, og vi har nogle fantastiske udsigter. Turen slutter i Cruz de Tejeda, og busturen hjemad går over hovedstaden Las Palmas. Bussen henter os kl. 14.30. I tilfælde af dårligt vejr er der en alternativ tur ved sydkysten. Briefing kl. 18.45.


Dag 4: Til San Bartholome - Santa Lucia - Fatága Kort tur ca. 6 km (3-3,5 timer) Lang tur ca. 8 km ( ca. 4 timer) Busafgang fra hotellet kl. 9.00 til San Bartholome, hvor kort hold står af og går til Santa Lucia på en rigtig flot sti, som går ned og ud gennem den flotte Tirajanakløft. Lang tur kører videre til Santa Lucia i ca.700 m højde. Herfra går turen ned gennem en lille landsby El Ingenio i bunden af Tirajanakløften i 400 m højde, inden vi skal over bjergkammen ”Lomo de Pajarillo” 700 m og ned til Fataga i 500 m. Der er nogle fantastiske udsigter på turen. Bussen


Dag 5: Fridag


Dag 6: Kør ud og gå hjem. Kort tur ca. 11 km (4 timer) Lang tur ca. 15 km ( ca. 5 timer) Busafgang fra hotellet kl. 9.00 til Cementerio, hvor kort hold står af og går hjem. Lang tur ca. 15 km: Fortsætter med bussen til Arteara, herfra går vi ind nogle flotte klippeområder, som blev væltet ned af bjerget i et stort jordskælv for tusindvis af år siden. Herefter en flot tur nede i bunden af kløften Barranco Fataga, som vi følger helt hjem til hotellet i Maspalomas.


Dag 7: San Bartholome og Cruz Grande. Kort tur ca. 6 km (3-4 timer) Lang tur ca. 16 km ( ca. 5 timer) Busafgang fra hotellet kl. 8.30 til San Bartholome (Tunte) i ca. 900 m højde, hvor lang tur står af. Bussen fortsætter til Cruz Grande, hvor kort tur står af. I dag er der også fantastisk flotte udsiger på begge ture. Kort tur starter i Cruz Grande i 1.250 m og går nu ca. 1 km op til en bjergkam, hvor der er en fantastiske udsigt til begge sider. Derefter er der nu nogle flotte km ned af bjerget og herefter en lille rundtur nede ved byen San Bartholome, herefter bliver der tid til et cafebesøg. Lang tur starter med nogle flotte km op af bjerget til et pas Degollado de la Manzilla i 1.182 m, herefter nogle lettere km på vestsiden af bjerget til Cruz Grande, og så er der samme tur ned til San Bartholome af stien, som kort tur har taget. Bussen henter os i San Bartholome ved busholdepladsen kl. 14.30.   Udsigt over Tirajana dalen Hanne snupper lige et billede i passende afstand af kaktusserne.


Dag 8: Hjemrejse til Billund.


Ret til ændringer forbeholdes.


Kommentar- og kontaktformularen herunder.

Du bedes ikke bruge kontaktformularen herunder. Den er ikke i brug. 

Send venligst en mail til hanneflarup@hotmail.com

Gran Canaria uge 44-2024

Aktive Vandrere på tur med Spies.

Vandreferie Gran Canaria                                                                                                     

Dag 1: Rejsedag med afrejse fra Billund                                                                           Ankomst til hotellet i Maspalomas.            

Dag 2: Byture                                                                                                                                                                                                              Kort tur ca. 10 km: Start kl. 9.00. (ca. 3 timer) (Mulig egenbetaling til taxa eller bus de sidst km hjem) hvis turen er for lang. Lang tur ca. 15 km: Start kl. 9.00. (ca. 5 timer) Ved begge ture kommer vi rundt i byen og får et overblik over afstande til byen og stranden. Der bliver også tid til en pause på en cafe, og så skal vi se ud over ørkenen, og gå en lille tur ud over ørkenen med de store sanddyner. Dagen er særdeles egnet til sandaler.

Dag 3: Til San Bartholome - Santa Lucia - Fatága                                                                                                                                         Kort tur ca. 6 km (3-3,5 timer) Lang tur ca. 8 km ( ca. 4 timer) Busafgang fra hotellet kl. 9.00 til San Bartholome, hvor kort hold står af og går til Santa Lucia på en rigtig flot sti, som går ned og ud gennem den flotte Tirajanakløft. Lang tur kører videre til Santa Lucia i ca.700 m højde. Herfra går turen ned gennem en lille landsby El Ingenio i bunden af Tirajanakløften i 400 m højde, inden vi skal over bjergkammen ”Lomo de Pajarillo” 700 m og ned til Fataga i 500 m. Der er nogle fantastiske udsigter på turen. Bussen henter begge hold i Fataga ved tankstationen i den sydlige ende af byen kl. 14.30.

Dag 4: Fridag 

Dag 5: Kør ud og gå hjem.                                                                                                                                                                                       Kort tur ca. 11 km (4 timer) Lang tur ca. 15 km ( ca. 5 timer) Busafgang fra hotellet kl. 9.00 til Mundo Aboriginal, hvor kort hold står af og går hjem. På hjemturen bliver der mulighed for en tur på marked. Lang tur ca. 15 km: Fortsætter med bussen til Arteara, herfra går vi ind nogle flotte klippeområder, som blev væltet ned af bjerget i et stort jordskælv for tusindvis af år siden. Herefter en flot tur nede i bunden af kløften Barranco Fataga, som vi følger helt hjem til hotellet i Maspalomas.

Dag 6: Cruz Grande og Cruz de Tejeda.                                                                                                                                                              Kort tur ca. 6 km (3-4 timer) Lang tur ca. 12 km ( ca. 5 timer) Busafgang fra hotellet kl. 8.30 til Cruz Grande, hvor lang tur står af. Bussen fortsætter til Llanos de la Pez, hvor kort tur står af. Turene i dag er midt på øen med fantastiske udsiger fra de gamle æselstier, der blev brugt til af fragte varer mellem nord- og sydøen. Den korte rute starter i ca. 1.700 m og går af stenede stier ned gennem rolige pinjeskove. Undervejs er der flotte udsigter til Roque Nublo og Roque Bentayga. Den lange tur starter i 1.250 m højde med 2,5 km der har stor stigning (ca. 12%). Turen går på bjergsiden op af bjerget og flader ud, inden vi når højdepunktet 1.740 m. Herefter kommer vi ned og følger turen for kort rute. Der bliver formentlig ikke tid til cafebesøg i dag for lang tur. Bussen afhenter os i Cruz Tejeda kl. 14.30

Dag 7: San Bartholome og Cruz Grande.                                                                                                                                                         Kort tur ca. 6 km (3-4 timer) Lang tur ca. 16 km ( ca. 5 timer) Busafgang fra hotellet kl. 8.30 til San Bartholome (Tunte) i ca. 900 m højde, hvor lang tur står af. Bussen fortsætter til Cruz Grande, hvor kort tur står af. I dag er der også fantastisk flotte udsiger på begge ture. Kort tur starter i Cruz Grande i 1.250 m og går nu ca. 1 km op til en bjergkam, hvor der er en fantastiske udsigt til begge sider. Derefter er der nu nogle flotte km ned af bjerget og herefter en lille rundtur nede ved byen San Bartholome, herefter bliver der tid til et cafebesøg. Lang tur starter med nogle flotte km op af bjerget til et pas Degollado de la Manzilla i 1.182 m, herefter nogle lettere km på vestsiden af bjerget til Cruz Grande, og så er der samme tur ned til San Bartholome af stien, som kort tur har taget. Bussen henter os i San Bartholome ved busholdepladsen kl. 14.30.   Udsigt over Tirajana dalen Hanne snupper lige et billede i passende afstand af kaktusserne.

Dag 8: Hjemrejse til Billund.

Ret til ændringer forbeholdes.

Kommentar- og kontaktformularen herunder.

Du bedes ikke bruge kontaktformularen herunder. Den er ikke i brug. 

Send venligst en mail til hanneflarup@hotmail.com